Mødregruppe og selvransagelse

Der sidder de så, allesammen ankommet 5 minutter før den aftalte tid, med deres perfekte make-up og små babyer pakket ind i Katvig og Molo fra top til tå.
Det uforpligtende formiddagsarrangement fortolkes i vores gruppe som et festmåltid af varme nybagte rosinboller, rustikt ernæringsrigtigt brød fra bageren, kaffe, te, ostefad med vindruer og peberfrugt, marmelade, friske grønsagshapser, isvand i EvaTrio karaffel, appelsinjuice og gudhjælpemig... hjemmepresset æblemost.
Huset er splinternyt og indretningen ligner en Ilva-reklame.
Vi er i en lille by på landet, én er tilflytter, de andre har boet her hele deres liv og jeg har en fordomsfuld mistanke om at mine nye "veninder" nok ikke hører til blandt dem som har oplevet de allervildeste ting i deres liv.
Vi "hyggesnakker" på et nogenlunde ligegyldigt plan, lur mig om ikke jeg hører én af pigerne sige at hun af og til er så træt om morgenen at hun NÆSTEN ikke engang orker at putte mascara på...... Jeg undrer mig over at ingen af de nybagte mødre åbenbart har behov for at brokke sig over hverken lortebleer, ømme brystvorter, søvnmangel eller uduelige ægtemænd.
Det lader til at livet er perfekt i lillebyen........!?
For mig indtræffer dagens højdepunkt, da gruppens tvillingemor kommer til at sige at hun synes det er rigtig hårdt når begge børn vræler på samme tid og at hende og manden har talt om at smide én af dem i skraldespanden... men de kan ikke blive enige om hvilken af dem. Jeg morer mig kosteligt, men det lader i øvrigt ikke til at der er andre som har den mindste fornemmelse for sort humor.

Lad det så være sagt, de er sgu søde nok og jeg indrømmer gerne at min opfattelse af dem er farvet af mine egne fordomme om familien Danmark... haha - her sidder jeg, lille frøken fordomsfri, og tror at jeg ved hvad de vil tænke om mig hvis jeg afslører for meget.
Nå ja, jeg har trods alt efterhånden mange års erfaring at bygge min teori på.

Da sundhedsplejersken et par dage senere spørger hvad jeg syntes om at være i mødregruppe, er det svar nok at jeg holder en lille tænkepause for at overveje hvordan jeg skal svare... hun griner og siger "det tænkte jeg nok!".
Hun forklarer at hun med vilje puttede mig i den gruppe fordi jeg måske kunne "ruske lidt op i de andre piger, sige noget til dem og få dem til at tænke lidt over tingene", men i øvrigt er der nogle rigtig mærkelige piger længere ude på landet som hun mener jeg nok ville passe bedre sammen med...
Hmmmmm - TAK ... tror jeg nok... HA HA HA HA HA
Så er der alligevel noget hun har opfattet helt rigtigt hende sundhedsplejersken, det er jo det mit liv har handlet om de sidste mange år, at forsøge at inspirere folk til at tænke lidt anderledes og leve livet lidt mere osv. jeg ved bare ikke om jeg gider og har overskud til at påtage mig den rolle i mødregruppen også?
På den anden side, hvis jeg møder op igen og lader som om jeg bare er en helt almindelig gennemsnitsdansker med barn og bondehus, hvem er det så der spiller skuespil og sætter en kunstig facade op? Hovsa!