Rubsak

Næsten 4 måneder... tja, det er så her omkring at jeg skal til at vende mig til at hun ikke bliver liggende hvor jeg har lagt hende, at hun så småt begynder at numse rundt for sig selv og få sin egen vilje. Godt man ikke kan falde nogen steder hen, når man ligger og leger på gulvet !

Mmmmm mam mam

Det er vist en klassiker...!?

Vågnede klokken halv seks i morges, babyen lå og knirkede, hun var sulten.
Jeg havde ondt i hele kroppen... med undtagelse af den arm som jeg lå på, den var følelsesløs.
Jeg havde åbenbart ikke rørt mig en tomme siden sidste amning... hvad tid var det nu det var...?
Husker svagt at jeg havde en idé om at lægge babyen i seng...
Puhh hvor er her varmt, jeg må have glemt at skrue ned for radiatoren inden jeg gik i seng... hov jeg kan slet ikke huske hvornår jeg selv gik i seng i går??? Sikke lyst her er, og hvad er det for en lyd?
AHAAAA.....!
Det går op for mig at lyset er tændt i hele huset, lyden kommer fra fjernsynet og under dynen er jeg stadig fuldt påklædt... næsten, for den ene babs stikker stadig ud af blusen, ajjj lille skat, kunne du ikke selv ha' sørget for morgenmaden idag så?
P.S.
Dette indlæg skrevet med én hånd (damn, det er svært at lave e med apostrof med een hånd) og en sovende baby på den modsatte arm, hun er helt væk, men vågner ved det mindste forsøg på at lægge hende ned.

Verden er så stor mor!

Verden er så stor, og du er så lille.
Hvis jeg kunne, ville jeg tage dig i hånden og følge dig til verdens ende og tilbage igen, og love at der ikke er noget at være bange for.

str. 50 - 56 - 62

10 uger gammel, så blev hun målt og vejet igen.
Sundhedsplejersken var på besøg i tirsdags med sit målebånd og sin bismervægt.
58 centimeter og 5100gram.

Øverst på reolen i soveværelset står den kurv som jeg har reserveret til hendes aflagte tøj efterhånden som hun vokser ud af det... hmmm, bunken af pænt vasket og sammenfoldet tøj, er allerede ved at vokse ovenud af kurven.
Str.50 er for længst lagt væk og nu er sparkedragterne i str.56 heller ikke lange nok mere.

Jeg har så tit hørt folk sige om børn at "de bliver så hurtigt store"...
Ja, jeg var forberedt, men havde nu alligevel ikke regnet med at det gik SÅ stærkt.
Jeg har været på "lageret" og finde de næste kasser frem med babytøj str.62, det meste er heldigvis stadig for stort, men det kan ikke vare længe før jeg begynder at panikke over at tøjlageret stopper ved str.68.......

Er der ikke en blog-læser som kender nogen der har et par kasser gammelt prinsessetøj stående på loftet eller no'et?

Hvad er det også for noget ?
Hvor blev den lille-lille-bitte baby af, som lå på maven af mig dagen lang for et øjeblik siden???

Lille B-Menneske

Det er ganske vist at hun har arvet noget efter mig...
Min datter er B-menneske !
Ikke i betydningen 2.sortering eller med en dårligere karakter eller kvalitet end et A-menneske, men den lille bandit nægter at blive lagt i seng før midnat.
Jeg har forsøgt med højere og lavere temperatur i soveværelset, en dansende bamseuro med beroligende musik, dæmpet belysning/ingen belysning, vuggeviser, natmad, godnathistorier, et udvalg af forskellige sovearrangementer: din dyne/min dyne, lift, vugge, babyseng, mors seng osv.
På trods af at vi har efterhånden har fundet frem til noget der ligner den perfekte kombination af vuggevise, natmad, en blød bamse og babydynen med over i mors seng, så er vi endnu ikke nået til enighed om hvornår det er sengetid for små prinsesser.
Alt før midnat er ikke acceptabelt, og slet ikke hvis moderen forsøger at snige sig ud af soveværelset i håb om at tilbringe et par timer i selskab med sin pc eller noget papir.

TIL GENGÆLD har vi de BEDSTE formiddage !!!
Jeg tror vi begge to holder lige meget af ikke at foretage os noget som helst før tidligst klokken ti om formiddagen. Af og til vågner baby tidligere end mig, men der er aldrig noget ballade, kun hyggelige knirkelyde og en smule roden rundt. Når hun opdager at jeg ligger og kigger på hende får jeg det største smil og en lang historie på det hemmelige baby-snik-snak sprog som kun hun selv forstår.

Det kan godt være at jeg mangler et par timers babyfri zone i de sene aftentimer, men ikke-nikke-NEJ-under-nogen-omstændigheder om jeg vil bytte mig til dem for vores vidunderlige morgener og formiddage!!!

Mødregruppe og selvransagelse

Der sidder de så, allesammen ankommet 5 minutter før den aftalte tid, med deres perfekte make-up og små babyer pakket ind i Katvig og Molo fra top til tå.
Det uforpligtende formiddagsarrangement fortolkes i vores gruppe som et festmåltid af varme nybagte rosinboller, rustikt ernæringsrigtigt brød fra bageren, kaffe, te, ostefad med vindruer og peberfrugt, marmelade, friske grønsagshapser, isvand i EvaTrio karaffel, appelsinjuice og gudhjælpemig... hjemmepresset æblemost.
Huset er splinternyt og indretningen ligner en Ilva-reklame.
Vi er i en lille by på landet, én er tilflytter, de andre har boet her hele deres liv og jeg har en fordomsfuld mistanke om at mine nye "veninder" nok ikke hører til blandt dem som har oplevet de allervildeste ting i deres liv.
Vi "hyggesnakker" på et nogenlunde ligegyldigt plan, lur mig om ikke jeg hører én af pigerne sige at hun af og til er så træt om morgenen at hun NÆSTEN ikke engang orker at putte mascara på...... Jeg undrer mig over at ingen af de nybagte mødre åbenbart har behov for at brokke sig over hverken lortebleer, ømme brystvorter, søvnmangel eller uduelige ægtemænd.
Det lader til at livet er perfekt i lillebyen........!?
For mig indtræffer dagens højdepunkt, da gruppens tvillingemor kommer til at sige at hun synes det er rigtig hårdt når begge børn vræler på samme tid og at hende og manden har talt om at smide én af dem i skraldespanden... men de kan ikke blive enige om hvilken af dem. Jeg morer mig kosteligt, men det lader i øvrigt ikke til at der er andre som har den mindste fornemmelse for sort humor.

Lad det så være sagt, de er sgu søde nok og jeg indrømmer gerne at min opfattelse af dem er farvet af mine egne fordomme om familien Danmark... haha - her sidder jeg, lille frøken fordomsfri, og tror at jeg ved hvad de vil tænke om mig hvis jeg afslører for meget.
Nå ja, jeg har trods alt efterhånden mange års erfaring at bygge min teori på.

Da sundhedsplejersken et par dage senere spørger hvad jeg syntes om at være i mødregruppe, er det svar nok at jeg holder en lille tænkepause for at overveje hvordan jeg skal svare... hun griner og siger "det tænkte jeg nok!".
Hun forklarer at hun med vilje puttede mig i den gruppe fordi jeg måske kunne "ruske lidt op i de andre piger, sige noget til dem og få dem til at tænke lidt over tingene", men i øvrigt er der nogle rigtig mærkelige piger længere ude på landet som hun mener jeg nok ville passe bedre sammen med...
Hmmmmm - TAK ... tror jeg nok... HA HA HA HA HA
Så er der alligevel noget hun har opfattet helt rigtigt hende sundhedsplejersken, det er jo det mit liv har handlet om de sidste mange år, at forsøge at inspirere folk til at tænke lidt anderledes og leve livet lidt mere osv. jeg ved bare ikke om jeg gider og har overskud til at påtage mig den rolle i mødregruppen også?
På den anden side, hvis jeg møder op igen og lader som om jeg bare er en helt almindelig gennemsnitsdansker med barn og bondehus, hvem er det så der spiller skuespil og sætter en kunstig facade op? Hovsa!