tirsdag den 10. februar 2009

Det er vist en klassiker...!?


Vågnede klokken halv seks i morges, babyen lå og knirkede, hun var sulten.
Jeg havde ondt i hele kroppen... med undtagelse af den arm som jeg lå på, den var følelsesløs.
Jeg havde åbenbart ikke rørt mig en tomme siden sidste amning... hvad tid var det nu det var...?
Husker svagt at jeg havde en idé om at lægge babyen i seng...
Puhh hvor er her varmt, jeg må have glemt at skrue ned for radiatoren inden jeg gik i seng... hov jeg kan slet ikke huske hvornår jeg selv gik i seng i går??? Sikke lyst her er, og hvad er det for en lyd?
AHAAAA.....!
Det går op for mig at lyset er tændt i hele huset, lyden kommer fra fjernsynet og under dynen er jeg stadig fuldt påklædt... næsten, for den ene babs stikker stadig ud af blusen, ajjj lille skat, kunne du ikke selv ha' sørget for morgenmaden idag så?
P.S.
Dette indlæg skrevet med én hånd (damn, det er svært at lave e med apostrof med een hånd) og en sovende baby på den modsatte arm, hun er helt væk, men vågner ved det mindste forsøg på at lægge hende ned.

søndag den 1. februar 2009

Verden er så stor mor!


Verden er så stor, og du er så lille.
Hvis jeg kunne, ville jeg tage dig i hånden og følge dig til verdens ende og tilbage igen, og love at der ikke er noget at være bange for.